En både naturlig og særpræget udgave af Händels oratorium

 

4 stjerner ud af 6

 

En af decembers talrige fremførelser af Händels mesterværk ”Messias” fandt op under jul sted i Helligaandskirken, hvor Copenhagen Oratorio Choir under ledelse af Torsten Mariegaard stod for en på én gang naturlig og særpræget udgave af Händels udødelige ”Messias”.

 

Det naturlige lå i hele tolkningen af oratoriet: Torsten Mariegaard dirigerede værket med en nærmest kernesund musikalitet, der kom til udtryk i velvalgte tempi og en smittende glæde ved at præsentere den melodiske skønhed, ”Messias” er så rig på.

 

Mariegaard er en af de kordirigenter, der dirigerer ”med munden”, og det lykkedes ham – ikke mindst i værkets anden del – at fyre rigtigt godt op under sangere og musikere.

 

Han havde fire udmærkede sangsolister at gøre godt med. Sopranen Christel Elisabeth Smith var skøn og klokkeklar at opleve, ikke mindst i højden, og alten Johanne Thisted Højlund tolkede blandt andet arien ”Thou art gone up high” med gribende intensitet. På herresiden var Jan Lund med sin store og næsten for dramatiske tenorstemme et stort plus, mens Johannes Mannov varetog baspartiet med rutine og velklang.

 

I to henseender var der tale om en særpræget opførelse.

 

Hvad det kormæssige angår, var der masser af kraft og saft i de cirka 60 sangere, som deltog: Copenhagen Oratorio Choir består egentlig af to selvstændige kammerkor, Pegasus og Terpsichore, som begge ledes af Torsten Mariegaard.

 

Men over for dette voluminøse opbud havde man et uhyre spinkelt orkester, nemlig Copenhagen Oratorio Strings, der blot består af et dusin musikere inklusive de to hidkaldte trompetister. Alligevel lykkedes det stort set at holde balancen mellem kor og orkester – hvad der må betegnes som en cadeau til mester Helena Højgaard Nielsen fra Det Kongelige Kapel.

 

Egentlig var det lidt af et mirakel, at fremførelsen blev så velproportioneret, som tilfældet var.

 

En alvorlig mangel var det dog, at man igen havde valgt helt at droppe tredje del. Derfor måtte man undvære en række satser, der er betydningsfulde for værkets kristne dimension.

 

Jeg ville således hjertens gerne have hørt den smukke sopran fortolke ”I know that my Redeemer liveth” for ikke at tale om det storladne, afsluttende amen-kor.

 

Well, som anmelder skal man som bekendt forholde sig til det, man hører – og der ligger naturligvis en pointe i at sætte punktum med det berømte Halleluja-kor.

 

Publikum rejser sig, musikere og sangere giver det sidste, de har i sig – og efter bifaldet kan man gå ud på Strøget med en følelse af atter at være blevet beriget.

 

Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad 22. december 2012

 

Lyt til satser fra liveindspilningen af Händels 'Messias' i Helligandskirken, 2011

And He shall purify

He trusted in God

Hallelujah