"Requiem" af Giuseppe Verdi

 

Giuseppe Verdi – en af Italiens bedst kendte komponister – blev født 10. oktober 1813 i Le Roncole og døde 27. januar 1901 i Milano. Allerede som dreng blev han organist og komponerede også, men konservatoriet i Milano anså ham dog ikke for tilstrækkeligt talentfuld til at blive optaget.

 

Han skrev sin første opera i 1839, og gennem sine tidlige operaer blev han et symbol for den genvakte italienske nationalfølelse. Dette bragte ham hyppigt i konflikt med censuren, der mistænkte ham for revolutionære synspunkter. I sine senere operaer udviklede Verdi sin helt egen stil og en teknisk suverænitet, både mht. stemmebehandling, instrumentation og dramatisk indhold.

 

Et af Verdis store forbilleder, forfatteren Alessandro Manzoni, døde den 22. maj 1873, og dette dødsfald blev den direkte anledning til, at Verdi komponerede sit 'Requiem' i 1873-74. På dette tidspunkt var han 60 år gammel og havde 26 operaer bag sig. Fem år tidligere, ved komponisten Rossinis død, havde Verdi foreslået, at en række af Italiens førende komponister i fællesskab skulle skrive et requiem for Rossini. Projektet blev aldrig realiseret, men Verdis bidrag, den afsluttende sats 'Libera me', kom nu til at indgå i hans eget requiem. Dette blev uropført i Markuskirken i Milano på årsdagen for Manzonis død med komponisten selv som dirigent.

 

Er Verdis 'Requiem' kirkemusik, kan man spørge. Da det bygger på en liturgisk tekst, må svaret blive ja, selv om satsen 'Libera me' ikke indgår i den katolske dødsmesse. Men Verdi, der ikke selv anså sig for et troende menneske, skelnede ikke mellem kirkeligt og verdsligt. Hans værk er således ikke forbeholdt kirken og er ikke beregnet på at skulle anvendes liturgisk, men er skrevet som og skal opleves som en helhed. Og det lykkedes Verdi at skabe et værk, der er mere lidenskabeligt optaget af de levendes situation og deres angst og håb end af de dødes frelse, og som indeholder både storslået dramatik og gribende inderlighed og oprigtighed.