Vesper – om satserne

 

1. Kom, lad os tilbede GUD – Priidíte, pokloñimsia

Tæppet bag de hellige døre trækkes fra. Dørene åbnes, og præsten træder ind og afbrænder i tavshed røgelse for menigheden. Foran ham går en anden gejstlig, og sammen symboliserer de, at Helligånden bredte sin kraft over vandene i tidernes morgen. Derefter fremsiges velsignelsen, som følges af en opfordring til at tilbede, stigende både i intensitet og volumen. Ofte synges teksten blot af en enkelt præst, men her fremføres den seksstemmigt og til sidst ottestemmigt af hele koret.

 

2. Min sjæl, lov Herren – Blagosloví, dushé moyá, Ghóspoda

Dette er en meget afkortet version af salme 103(104), som ofte afsynges under en Vesper i sin fulde længde. Salmen omhandler skabelsen, og under salmen afbrændes røgelse i hele kirken.

 

3. Velsignet være det menneske – Blazhén muzh

Dette er også en forkortet salme. Grundlaget er salme 1, som begynder den første salmekatisma i den ortodokse gudstjeneste. Derudover er der et omkvæd bestående af tre “Alleluía”. Denne sats erstatter oplæsningen af salme 1 til 8 i deres fulde længde. Under en katisma er det tilladt at sidde, hvorimod den normale måde at tilbede på i den ortodokse kirke er stående.

 

4. Du lys af den udødeliges – Svéte tíhiy

Hymnen til aftenens lys er en af de ældste salmer i den ortodokse kirke. Den efterfølger de såkaldte “lys-salmer”, som afsynges mens lysene i kirken tændes. Der-efter træder præsten og den gejstlige med røgelse ind i det helligste område i kirken.

 

5. Herre, nu lader du din tjener gå bort – Nïñe otpushcháyeshï

Dette er et højdepunkt i aftenmessen. Satsen bygger på sangen om Gamle Simeon, da han modtog Kristus i templet i opfyldelse af Moseloven (Lukas kap. 2: 29-32) Dette stykke har særlig betydning for ortodokse kristne, da det bliver oplæst af præsten, hver gang et barn modtages i kirken. Præsten sætter derefter barnet på jorden, og forældrene kommer og samler det op. Ikke fra præstens hånd, men fra jorden, fra hvilken alt er skabt.

 

6. Vær hilset, du benådede, Maria – Bogoróditse Dévo

Denne hymne til Kristi Moder gentages mange steder i den ortodokse tilbedelse. Her synges den tre gange, hvorefter præsten fremsiger en velsignelse, som indvarsler afslutningen af aftenmessen. Dørene til det hellige lukkes, og lysene i kirken slukkes.

 

7. De seks salmer – Sláva v vïhñih Bógu

Koret synger for at hylde Gud, før de seks sidste salmer læses op. Salmerne beskriver menneskets følelse af fortabthed, uddrevet fra paradiset og Gud. I halvmørket i kirken er der helt stille.

 

8. Halleluja! pris Herrens navn – Hvalíte ímia Ghospódñe

Under denne sats tændes lysene igen, og præsten afbrænder atter røgelse i hele kirken. Mennesket genforenes med Gud gennem proklamationen af Kristi

genopstandelse.

 

9. Lovet være du, o Herre – Blagosloveén yesí, Ghóspodi

Denne salme, som kaldes Evlogitaria, består af flere vers, der omhandler Kristi genopstandelse, imellem hvilke omkvædet “Velsignet være du, o Herre” kommer.

 

10. Nu har vi set Kristi opstandelse – Voskreséñiye Hristóvo vídevshe

Denne salme afsynges umiddelbart efter oplæsningen af morgenens evangelium. Under sangen bringes evangeliebogen ind midt i kirken for at menigheden kan ære og kysse den. Evangeliebogen betragtes som et ikon og behandles herefter.

 

11. Min sjæl højlover Herren – Velíchit dushá Moyá Ghóspoda

Den almindelige salme Maria, Guds Moder synges, men mellem hvert vers fremfører koret som et slags omkvæd et hyldestvers til hende. Det omhandler paradokset, at Jomfru Maria indeholdt Gud, som ikke kan indeholdes af noget. Derfor er hun mere rummelig end himmeriget. “Mere ærefuld end keruberne, og uden sammenligning mere storartet end seraferne...”

 

12. Ære være gud i det højeste – Sláva v vïshñih Bogú

Til fester og lørdag aften synges denne salme under stor højtidelighed efter at præsten har messet “Æret være Herren, som har vist os lyset”. Under en Vesper vil denne sang falde sammen med daggry.

 

13. I dag er frelsen kommet til jorden – Dñes spaséñiye

Den Ortodokse Kirke har et musikalsk system bestående af otte toner, baseret på tonesystemet brugt af kirkerne i det tidligere Byzantinske Rige. Disse otte toner bruges ugevis i forlængelse af hinanden. Denne sats synges, når den fremherskende tone i den pågældende uge er tone 1, 3, 5 eller 7.

 

14. Du rejste dig fra graven – Voskrés iz gróba

Denne sats synges, når den fremherskende tone er tone 2, 4, 6 eller 8.

 

15. Til dig, som leder de sejrende – Vzbránnoy voyevóde

Dette er en hyldestsalme til Jomfru Maria. Egentlig indgår denne tekst hverken i aften- eller morgenmessen, men er efter traditionen blevet føjet til en Vesper.