Francine Vis

 

Francine Vis flyttede i 2009 til København og begyndte at studere på Operaakademiet i København hos Professor Kirsten Buhl Møller, og hun fik chancen at synge Flora i Verdi’s La Traviata og Mercedes i Bizet’s Carmen på Det Kongelige Teater. Samtidigt med studierne i København sang hun en ledende rolle i den moderne opera The Cricket Recovers af Richard Ayres, instrueret af Pierre Audi. Efter studierne sang hun rollen som Pernille i Carl Nielsens Maskarade i 2016 på Det Kongelige Teater. I 2016 og 2017 sang hun partiet som Cherubino i Figaro's Bryllup på samme teater.

Francine havde sin svenske debut i sommeren 2017 med den moderne operaproduktion The Importance of Being Earnest på Vadstena Akademiets Sommeropera.

Højdepunkter i hendes karriere er den 1. pris hun vandt sammen med pianist Christian Westergaard, ved Copenhagen Lied Duo Competition 2015. I 2014 vandt hun Händel priset og Dioraphte Award for den bedste opførelse af det nyskrevne værk til International Vocal Competition i ’s-Hertogenbosch.

Som koncertsanger optræder hun med barok, romantisk og moderne repertoire.

Signe Sneh Schreiber

 

Signe Sneh Schreiber er en alsidig lyrisk-koloratur sopran med bredt spænd i stemmen. Signe Sneh er uddannelt på det Det Kgl. Operaakademi ved Det Kongelige Teater, hvor hun har studeret hos Anne Margrethe Dahl. Hun har tidligere afsluttet sin bachelor i klassisk sang fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som er afsluttet med højeste karakter.

Signe har været gæsteoperasolist ved Det Kongelige Teater og blandt andre huse i Danmark og i Udlandet. Hun har ligeledes givet mange koncerter i Danmark og i udlandet og har ved flere anledninger optrådt for H.K.H. Dronning Margrethe II og Kongehuset. Signe Sneh har modtaget flere anerkendelser, sang- og konkurrencepriser, legater samt hæderslegater og flotte anmeldelser.

Signe Sneh har et blandet repertoire og har sunget koloraturpartier som Nattens Dronning i Mozarts Tryllefløjte, lyriske roller som Puccinis Musetta i La Boheme, moderne tolvtonemusik som Lulu i Bergs opera af samme navn, bel canto- roller som Giolietta i I Capuletti ed i Montecchi og Adina i L’elisir d’amore, Cunégonde i Candide, Lucia di Lammermoor og meget andet.

Mathias Monrad Møller

 

Mathias Monrad Møller er født i Odense 1988. Han er en dansk-tysk tenor og komponist. Mathias var medlem af drengekoret Thomanerchor Leipzig og har studeret til et diplom i komposition (tilsvarende en kandidat) ved Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Frankfurt am Main og til en bachelor i sang på Hochschule für Musik „Hanns Eisler“ i Berlin, efterfulgt af en kandidat på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er nu under uddannelse på Operaakademiet, hvor han studerer med Susanna Eken som lærer. Mathias har som solist bl.a. optrådt i Tivolis Koncertsal, Berliner Philharmonie og skal i 2018 optræde med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Mathias’ kompositioner bliver opført i ind- og udlandet og transmitteret af bl.a. NRK, DR og tysk radio HR 2. Som komponist modtog han i 2017 Carl Nielsen Talentprisen.

Albin Ahl

 

Albin Ahl er uddannet fra Operaakademiet i København, efter tidligere studier på Stockholm Operastudio 67. Han har blandt andet sunget roller som Junius i Rape of Lucretia af Britten og Don Magnifico i Rossini's Askepot. 2015 var han med i uropførelsen af Søren Sigumfeldt's Trappen til Helvede ved Det Kongelige Teater og i år har han sunget Don Inigo Gomez i Ravel's L'heure Espagnole med Copenhagen Phil og Mustafa i BollywoodOperas produktion af L'italiana in Algeri af Rossini, hvor der den sidste aften i Rålambsohovsparken i Stockholm var omkring 7000.

Tilbage til   messias på strøget

Tilbage til   messias på strøget