

Händels Messias 2022
Händels Messias
Helligaandskirken i København
Onsdag 14.12. og torsdag 15.12.2022, kl. 19.00
Copenhagen Oratorio Choir
Copenhagen Oratorio Strings
Dirigent: Torsten Mariegaard
SOLISTER
Signe Sneh Durholm (sopran)
Stephen Yeseta (kontratenor)
David Danholt (tenor)
Martin Hatlo (bas)
Det er med stor glæde, at vi igen kan invitere til to koncerter med Händels Messias i Helligaandskirken på Strøget i København.
Vi håber at gense mange af jer, der har gjort det til en tradition at indlede julen med Händels smukke værk, Messias. Et værk, som altid står som et lys i den mørke vintertid for sangerne i Copenhagen Oratorio Choir.
Her i julen 2022 falder koncerterne onsdag d. 14. og torsdag den 15. december, begge dage kl. 19. Helligaandskirken ligger ved Strøget, på Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K.
Billetter sælges ved døren fra kl. 18, men vil du være sikker på at få billet, kan de købes på forhånd på billetto.dk.
Tak til støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Axel Muusfeldts Fond.
MEDVIRKENDE

Sopran
Signe Sneh Durholm
Signe Sneh Durholm (født 1987) er uddannet fra Det Kongelige Danske Operaakademi ved Det Kongelige Teater, Danmark, i 2016.
Nuværende underviserer er Elena Kerl.
Signe Sneh har modtaget flere ankerkendelser, talent- og konkurrencepriser og hæderslegater.
Signe Sneh har tidligere kvalificerede sig til ”Final Rounds” i Hans Gabor Belvedere Singing Competition.

Tenor
David
Danholt
Tenoren David Danholt er uddannet fra Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har en omfattende koncertvirksomhed både i ind- og udland.
I 2014 vandt han International Wagner Competition i Seattle, og han har blandt andet modtaget Léonie Sonning Musikfonds Stipendium, Reumerts Talentpris, Musikanmelderringens Kunstnerpris og Aksel Schiøtz Prisen. David Danholt har desuden indspillet adskillige CD’er, senest med senromatisk dansk musik for tenor og orgel sammen med Jørgen Ellegård Frederiksen.

Kontratenor
Stephen
Yeseta
Stephen Yeseta blev født i Californien og fik sin bachelorgrad som lyrisk baryton fra Northern Illinois University i 2009 under Myron Myers. Stephen begyndte fornyligt at synge professionelt som kontratenor, med koncerter af Pergolesi’s Stabat Mater i Belgien med Karel De Wilde og hans ensemble La Chapelle Sauvage in 2014.
I 2015 flyttede Yeseta til Danmark og derefter begyndte at synge med DR Koncertkoret som tenor. Han gennemførte kandidaten hos Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium i 2020 som kontratenor under Marianne Rørholm.

Bas
Martin
Hatlo
Norske Martin Hatlo har tidligere studeret ved Barratt Due musikinstitut i Oslo, ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium under Susanna Eken, og med Anne Margrethe Dahl på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i København.
Han har sunget roller som Masetto i Don Giovanni, Colline i La Boheme, Don Alfonso i Cosi fan Tutte Moren i Weills Sieben Todsünden og Bartolo i Barberen i Sevilla. Sæsonen 18/19 var han ansat ved Nasjonaloperaen i Oslo, hvor han fremdeles jævnligt gæster.

COPENHAGEN ORATORIO CHOIR
Copenhagen Oratorio Choir er et københavnsk projektkor, ledet af Torsten Mariegaard.
Koret blev stiftet i 1998 som et samarbejde mellem Kammerkoret Pegasus og Kammerkoret Terpsichore. Førstnævnte udtrådte i 2021 af samarbejdet, og COCs traditioner fortsættes nu af Kammerkoret Terpsichore og et varierende antal assistenter.
COC har ud over Händels Messias mange af de store, klassiske korværker på repertoiret. Mest berejst er koret med mere end 30 koncerter med en virkelig sværvægter inden for russisk kirkemusik: Rachmaninoffs Vesper, som koret indspillede på Classico Records i 2000. Denne indspilning kan i dag også findes på Spotify. På CDKlassisk er tillige udgivet en CD med korværker af Verne og Widor.
En anden og meget vel modtaget konceptkoncert er programmet “I Himmelen”, centreret omkring Edvard Griegs værk “Fire Salmer” for blandet kor og baritonsolist. Flettet ind mellem de fire salmer er monumentale korværker af Whitacre, Esenvalds og Samuel Barbers "Agnus Dei", som er et korarrangement af den berømte "Adagio for strygere".
DIRIGENT TORSTEN MARIEGAARD
Copenhagen Torsten Mariegaard er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1984-1990. Han var oprindeligt guitarist, men valgte at afslutte guitarstudiet på bachelorniveau hos docent Ingolf Olsen. Herefter koncentrerede han sig om kor- og orkesterledelse og afsluttede sin mastergrad med diplomeksamen hos professorerne Dan-Olof Stenlund og Jorma Panula.
Han har stiftet og dirigeret talrige kor og har med disse opført et stort og alsidigt repertoire med hovedvægt på de centrale komponisters a cappella-værker. Derudover har han opført de fleste standardværker for kor, solister og orkester – f.eks. Bachs Johannespassion, H-mol messen og Juleoratorium, Händels Messias, Judas Maccabæus og Israel i Egypten, Vivaldis Gloria, Haydns Skabelsen og Skabelsesmessen, Mozarts Requiem, Kroningsmessen og C-mol messen, Mendelssohns Elias og Paulus, Schuberts messer, Brahms’ Ein Deutsches Requiem, Dvoraks Stabat Mater og Requiem, samt rekviemmerne af Verdi, Fauré og Durufle.
Torsten Mariegaard har virket som instruktør ved store korstævner og som underviser i korledelse, og han har været medlem af den kunstneriske ledelse af Copenhagen Choir Festival.
Sideløbende har han taget organisteksamen med undervisning af Vera Østergaard, Søren Christian Vestergaard og Jens E. Christensen. Torsten Mariegaard arbejder i dag som organist ved Birkholm Kirkesal i Herlev.
Torsten Mariegaard var i over 26 år dirigent for kammerkoret Pegasus, og nærmer sig 30 års jubilæum som dirigent for Kammerkoret Terpsichore og Rudersdal Koret.


COPENHAGEN ORATORIO STRINGS
Copenhagen Oratorio Strings er et ungt ensemble, stiftet i 2002. Dets primære formål er at ledsage Copenhagen Oratorio Choir ved opførelsen af værker for kor, solister og orkester.
Copenhagen Oratorio Strings har blandt andet speciale i barokkens spillestil. Denne viden og erfaring er grundlagt ved kurser og undervisningsforløb på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ved docent og violinist Elisabeth Zeuthen Schneider. I dag, hvor de fleste af ensemblets musikere er færdiguddannede og rejser flittigt, tilføres masser af nye impulser til ensemblets arbejde. Det relativt lille ensemble tæller musikere fra både Danmark, Sverige, Finland, Island og Japan.